Forside   |   Nyheder   |   Profil   |   Kontakt   |   Nyhedsbrev   |   SiteMap   |   Søg   |   Login
billede_1.jpg billede_2.jpg
billede_3.jpg billede_4.jpg
Borgmesterens velkomst


Da Hillerød for 27 år siden lagde jord til kræmmermarkedet for første gang, var der ingen der vidste, hvor stor en succes, det skulle vise sig at blive. 

Det ved vi i dag.

Hillerød Kræmmermarked er blevet et af Danmarks største og mest velbesøgte kræmmermarkeder med flere end 60.000 besøgende og over 300 stande.

Og det er der en god grund til. Der er altid masser at se og opleve på kræmmermarkedet, hvad enten man er 4, 14 eller 75, og for mange familier er det blevet en tradition at bruge en del af weekenden her. 

Og dønningerne efter markedet rækker langt ud over denne weekend. 

For selv om telte og stande bliver pakket ned søndag aften, vil mange mennesker også nyde godt af markedet fremover, når overskuddet bliver delt ud til de lokale sportsklubber og foreninger, som står for det meste mad, musik og underholdning på pladsen.  

Velkommen til Hillerød Kræmmermarked.


Kirsten Jensen
Borgmester og protektor for Hillerød Kræmmermarked

Kirsten_Jensen_2010.jpg
Webdesign by Cubit Medialine ApS